Daghøjskolens Job- og Praktikforløb
Kompetencehuset byder dig velkommen til et seks ugers kursus, hvor du kortlægger dine job- og beskæftigelsesmuligheder, og får sat ord på dine kompetencer og faglige profil.
Målet er, at du finder nye veje til beskæftigelse og afprøver dine muligheder gennem virksomhedspraktik, småjobs og ordinære jobs.
Forløbet afholdes i Kompetencehuset og du bliver derfor inviteret med ind i daghøjskolens dagligdag med morgensang, fællesspisning, foredrag og kulturarrangementer.
Undervisningsform
Hvert ugemodul har et hovedtema som sætter rammen for oplæg, gruppearbejde, individuelle vejledningssamtaler og praktiksøgning.
Indhold
Arbejdskultur og brancheområder
Kommunikation og opgaveforståelse
Robusthed og ny hverdagsmestring
Alternative jobsøgningsstrategier
Jobsamtalen
Mønsterbryder
Job- og praktiksøgning
Tilmelding og opstart
Det er din virksomhedskonsulent i Jobcenter Aarhus som tilmelder dig kurset. Der er løbende opstart og derfor kan der starte nye deltagere hver tirsdag.
Kursusholdet er på max. 10 deltagere pr. kursusuge.
Informationsmøde
Daghøjskolen holder informationsmøde hver mandag kl. 13.00. Du er velkommen til at møde frem uden aftale. Her har du mulighed for at se skolen, møde underviserne og få svar på dine spørgsmål.